I september måned tog vi en stor beslutning. Vi havde fået en henvendelse om en ung rød kvie, der grundet reduktion i bondens bestand skulle slagtes. Hun var kun 2,5 år og gravid, og hendes dødsdom var sat til efter kælvningen. Det kunne vi ikke bære. Vi vendte og drejede det flere gange, og til sidste besluttede vi at starte en indsamling, så vi kunne frikøbe kvien og redde både hende og hendes kalv. Normalt vil vi ikke betale for dyr, da vi synes, det er forkert at betragte dem som handelsvarer. Men ind imellem dumper der skæbner ind i vores liv, som vi simpelthen ikke kan få os selv til at vende ryggen til.
D. 30. september hentede Kirsten vores nye beboer på Sjælland. Det var en lang og udfordrende tur, og lastbilchaufførerne havde ikke megen respekt tilovers for en hestetrailer. Men hun kom til farmen, og ganske hurtigt vænnede hun og de andre dyr sig til hinanden. Hun fik navnet Hilde, som er et gammelt nordisk navn, der betyder ”kamp”.
D. 6. december skete så det helt fantastiske. Hilde fødte en perfekt lille søn. Han fik straks navnet Ferdinand, og at vide, at man er med til at lade en ko beholde sin kalv og lade en tyrekalv beholde sit liv er helt ubeskrivelig. Han vokser dag for dag, og det går bare stærkt. Han er så sød og kærlig og mild, og han er slet ikke til at stå for.