Svend

februar 2018

Svend blev fundet i Aars i Nordjylland. Han vandrede ensom og forvirret rundt i en bæk, og en kvinde fik ham lokket med sig hjem. Her fik han en hesteboks at bo i, mens familien undersøgte, hvem ejeren mon var. Men ingen, ej heller den lokale svineavler, ville kendes ved ham, og så stod familien dér med en gris. Da Dyrenes Frie Farm hørte om denne lille fyr, gik vi straks i gang med at undersøge mulighederne for at tage os af ham. Det lykkedes os heldigvis, og nu bor den lille charmør hos os.
Svend er en sød og glad dreng. Noget tyder på, at han har haft meningitis eller mellemørebetændelse som lille, så han hælder lidt med hovedet. Han virker dog ikke hæmmet af det, og med hans store ører får det ham blot til at se endnu mere charmerende ud. Hans ensomme liv, væk fra sine artsfælder, uvist hvor længe, har gjort ham meget tryghedssøgende. Den tryghed fandt han hos Trine. Er hun ikke i nærheden, begynder han straks at kalde på hende og søge efter hende.

0 Comments

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv
Der er ingen produkter i kurven!
Fortsæt med at handle