Bent Valentin var vores alle sammens øjesten. Han var indbegrebet af kærlighed. Og derfor fejrede vi Bent Valentinsdag d. 14. februar.
Bent Valentin flyttede ind hos os i i maj 2019. Han havde boet i en SFO, hvor mennesker havde besluttet, at der skulle være dyr, da det er sundt for børn at være sammen med dyr. Men hvis dyrene pludselig udviser en adfærd, der ikke passer ind i konteksten, og hvor dyret således ikke opfylder den påtænkte rolle, så må man skaffe sig af med dyret. Bent havde ikke bedt om ”ansættelse” i en institution med børn. Han var et får, han var en ung vædder, og han ville bare gerne have lov til at opføre sig som en sådan. Så han begyndte at stange. Han øvede sig i at blive en rigtig vædder. I naturen ville han have haft andre drenge-får at øve med, men her var der ingen, så han måtte tage det næstbedste: børn. Denne mulighed har han benyttet ved et par lejligheder, hvor stange-trangen blev uimodståelig, og personalet ønskede derfor at få den ”frække” fyr slagtet. Heldigvis greb en ansat ind, kontaktede os, sørgede for at få ham kastreret, og hun har arrangeret professionel flytning fra Sjælland til Sydfyn. Han har ikke stanget en eneste gang hos os.
Bent fik sit fornavn i SFO’en. Og vi ønsker at give ham oprejsning ved at give ham et efternavn. Et flot og smukt efternavn, der handler om, at kærligheden skal overvinde alt: “Valentin”. Navnet refererer til en helgen. I 200-tallet gjorde Claudius II det ulovligt for romerske soldater at gifte sig. Præsten Valentin brød denne lov og viede unge soldater og deres hjertenskære i al hemmelighed. Valentin blev opdaget, og han blev henrettet ved halshugning d. 14. februar. Han døde for kærligheden. Og senere opnåede han således helgenstatus.
Bent Valentin burde være ankommet d. 14. februar, på Valentins Dag. Men dyr i nød bruger ingen kalender. De dukker bare op, og så er det op til os at afgøre deres videre skæbne.