Alle dyr har ret til et langt, godt liv

Foreningens bestyrelse

Dyrenes Frie Farms bestyrelse består af folk, som ønsker at yde en særlig indsats for at få farmen til at fungere i det daglige og for at få sat fokus på, at produktionsdyrene fortjener langt bedre vilkår, end det er tilfældet i dag.

 

Bestyrelsen består af:

Camilla Kærslund
Formand for foreningen. Camilla har været med fra start. Hun har haft Sigfred og Frida (og andre grise) boende på sin gård, og har bred erfaring med dyrehold. Er uddannet skolelærer og har arbejdet som lærer siden 2002. Er aktiv indenfor forskellige veganske projekter og dyrerettighedsinitiativer, særligt med henblik på oplysning, dialog og formidling.

Kirsten Van Deurs
Kirsten er foreningens praktiske forvalter. Det daglige arbejde består i 2-3 timers fodring og rengøring. Dertil kommer reparationer af materiel, indhegninger, behandling af syge dyr og andre uforudsete opgaver. Hun har taget sig af dyr hele sit liv. I sin tid har hun gennemført veterinærsygeplejerskeuddannelsen, herunder biolaborant. Hun arbejdede med smådyr i 3 år. Derefter stordyrspraksis i 1 år, mest med heste. Hun har haft vildtplejestation i 11 år, fortrinsvis med pindsvin, men også med andre vilde dyr.

Lisa Graversen

Lisa er foreningens kasserer. Hun har erfaring med regnskaber fra sit arbejde som bogholder. Hun er stor dyreelsker med en særlig svaghed for grise og herreløse katte, og hjemme, hvor hun bor, har hun bl.a. kaniner, som er reddet fra triste forhold. 

 

Alle dyr har ret til et langt, godt liv

Foreningens Bestyrelse

Indkøbskurv
Der er ingen produkter i kurven!
Subtotal
DKK 0,00
Total
DKK 0,00
Fortsæt med at handle