feb 12

Emma og Blackie

De ankom hertil 3. marts 2015
ca 4 år gamle.
Begge lignede de oppustede balloner i ansigterne. Begge var blinde, pga pandefedtet. Begge havde alt for lange klove, pga mangende naturlig slitage. Specielt Emma havde det slemt. Også hun var begyndt at få en hivende vejtrækning, fordi hjertet var overbelastet pga fedtophobninger og væskeansamlinger. Hun gik kun med stort besvær. Lå derfor for det meste bare på samme sted.
I dette tilfælde havde ejerne fodret med almindelig svinefoder, beregnet til konventionel drift. Dette er ikke et et foder som egner sig til dyr, der skal leve et langt liv.
Slankekuren har taget lang tid men i dag, oktober 2016, har begge det fantastisk. De farer rundt i folden , har fået lidt talje, kan skimte ud under den lille pandefedtlap og der er ingen lyde fra overbelastede hjerter. Endnu mangler de børsteudvækst men det skal også nok komme engang. Ting tager tid.
Vi tog dem alle fire ind med det forbehold, at skete der ikke meget hurtigt en bedring i deres tilstand, måtte de aflives. Men der skete rent faktisk ret hurtigt en bedring.

Permanent link til denne artikel: http://dyrenesfriefarm.dk/2018/02/12/emma-og-blackie/

Skriv et svar

Your email address will not be published.