nov 29

Svend og Trine flytter ind

Mine damer og herrer!

Må vi have lov at præsentere: Svend og Trine! De er to nye grise på farmen! Deres redning er sket i samarbejde med Anima. Offentliggørelsen har været længe undervejs, og vi har været syge af utålmodighed. Men værsgo’:

Svend blev fundet i Aars i Nordjylland. Han vandrede ensom og forvirret rundt i en bæk, og en kvinde fik ham lokket med sig hjem. Her fik han en hesteboks at bo i, mens familien undersøgte, hvem ejeren mon var. Men ingen, ej heller den lokale svineavler, ville kendes ved ham, og så stod familien dér med en gris. Da Dyrenes Frie Farm hørte om denne lille fyr, gik vi straks i gang med at undersøge mulighederne for at tage os af ham.

Vi tog kontakt til Anima og spurgte, om de havde lyst til at indgå i et samarbejde omkring redningen. Det var de straks klar på.

Vi hentede Svend en lørdag. Han blev sat ind i bagagerummet på bilen, og vi kørte hele vejen fra Aars til Hesselager i et stræk. Han skulle nusses hele vejen. Forsøgte man at fjerne hånden, når han faldt til ro, vågnede han straks og skreg efter nærvær og omsorg. Det var en lang og nervepirrende køretur for alle parter, og det sætter blot de lange grisetransporter til Polen i relief.

Samtidig med at vi arbejdede på at finde en løsning med Svend, fik vi en meget rørende henvendelse fra en ung pige i Fåborg. Hun var ved at uddanne sig til dyrepasser og var praktikant i en konventionel svinestald. Hun var blevet sat til at tage sig af en stald med syge og tilskadekomne grise, og her mødte hun den lille pige, der senere fik navnet Trine. Trine havde haft en hård medfart. Hun var den laveste i søskende-hierarkiet, og i en konventionel stald med stressede og understimulerede grise er det ikke en særlig rar position. Hun var blevet skambidt og havde mistet en del af trynen, spidserne af begge ører og en stor del af halen, og der var gået slem infektion i sårene. Det betød, at hun ikke kunne spise eller drikke selv, og at hun skulle flaskes st03op og have behandlet sårene. Det blev hendes redning. Den unge pige blev så stærkt knyttet til Trine, at hun ikke kunne bære tanken om, at den lille skat skulle slagtes. Hun kontaktede os, og vi fik lavet en aftale om at frikøbe Trine. Normalt giver vi ikke penge for dyr, da det er vigtigt for os, at dyr ikke er en handelsvare, men denne gang var vi nødt til at gå på kompromis med vores holdning.

Anima var klart med på, at de to små basser skulle reddes sammen.

Så dagen efter, at vi havde hentet Svend, Kørte vi til Fåborg for at hente Trine. Det var en meget speciel oplevelse at hente Trine. Hun var blevet transporteret flere gang imellem forskellige stalde, hvilket hun tydeligvis ikke forbandt med noget rart. Synet af hende var også hjerteskærende. Den stumpede tryne (deraf navnet ”Trine Tryneløs”), de forkrøblede ører og den meget lille hale var blot en del af det samlede indtryk. Men hun så i det hele taget ”forkert” ud. Hendes muskler var allerede i så ung en alder komplet overdimensionerede, og hun var overvægtig. At se et lille barn så muteret sætter dybe spor. Værst af alt var dog bevidstheden om, at vi godt nok tog hende med, men at vi måtte efterlade hendes st04søskende til en ubeskriveligt makaber skæbne. Det gjorde SÅ ondt. Men vi holdt fast i, at hendes traumatiske barndom blev hendes redning, og at hun nu skal formidle sine søskendes sørgelige beretning.

Grisene er testet for MRSA-virus. Og ved Trines ankomst viste hun sig at være positiv. Det betød, at hun og Svend måtte gå i karantænefold i en periode. Der er lavet undersøgelser af andelen af MRSA-smittede grise, og i 2014 var tæt på 100% af konventionelle grise smittede. Det gode ved historien er, at hvis blot grisene udsættes for bedre kår, dvs. frisk luft under åben himmel, mere plads at løbe rundt på, jord at rode i og større trivsel i det hele taget, så er de faktisk i stand til at helbrede sig selv. Vi var naturligt nok meget spændte på, om det var sandt. Det var det. Efter 14 dage fik vi taget nye blodprøver, og begge grise var negative. Hvor vildt er det?

De to nye adoptivbørn blev lynhurtigt glade for hinanden, og de er nu uadskillelige. De startede med at være i Kirstens hestestald, hvorefter de fik en mindre udslusningsfold. Med støtte fra Anima og med hjælp fra frivillige fik vi bygget en kæmpe indhegning omkring det mest fantastiske stykke jord, hvor de nu går sammen med de to voksne damer, Flappy og Betty Blue Eyes.

st01

Permanent link til denne artikel: http://dyrenesfriefarm.dk/2016/11/29/svend-trine-flytter/

Skriv et svar

Your email address will not be published.